Binge eating disorder er den engelske betegnelse for tvangsoverspisning. Det vil sige overspisning i en særlig svær grad. At lide af tvangsoverspisning skal altid tages alvorligt  og der er brug for professionel hjælp for at komme det til livs.

Binge eating disorder handler nemlig ikke bare om at tage sig sammen!

 

Når man lider af tvangsoverspisning forbindes det ofte med skyld og skam. For hver en overspisning får selvværdet et hak nedad og selvfordømmelsen det modsatte! Tankerne er meget selvkritiske: “Det er også for dårligt”, “hvor er jeg svag”, “jeg er ingenting værd, jeg kan jo ikke engang finde ud af at spise”.

Tankerne du gør dig kan også komme til at bære præg af selvstraf og fortælle dig at du bare skal tage dig sammen. Jo længere tid du stiller kravet til dig selv om at tage dig sammen, jo større bliver dit mindreværd og følelsen af fiasko. For du kan ikke tage dig sammen! Det er slet og ret ikke det, det handler om!

Mange bruger betegnelsen at overspise og mange har oplevelsen af at gøre det. Nogle ofte. Andre “bare” en gang imellem. De fleste kender nok til at tømme slikskålen fordi den er der. Det er ikke det samme som tvangsoverspisning.

Tvangsoverspisning er som ordet beskriver, forbundet med tvang. Overspisningerne sker ofte og opleves som helt ude af kontrol. Tvangsoverspisning indebærer også at maden fortsat køres ind, selvom maven kan skrige af smerte og mæthedspunktet for længst er nået.

Binge Eating Disorder beskrives af Sundhedsstyrrelsen på følgende måde:

 

“Binge Eating Disorder (BED) er en endnu ikke helt velafgrænsede sygdomsenhed. Binge betyder orgie. Karakteristisk for patienter med BED er episoder (orgier) med tvangsmæssig overspisning ledsaget af en følelse af kontroltab, men uden umiddelbar efterfølgende vægtregulation. De centrale problemer er kampen mod den tvangsmæssige overspisning og en ofte betydelig sekundær fedme.

Sygdommen kan starte med overspisningsepisoder i 17-20 års alderen og resultere i fedme i starten af 30’erne. Patienterne kan også have kæmpet med slankekure og overvægt siden barndommen. Ofte forsøger patienterne at bekæmpe overvægten i mange år, før de søger egentlig behandling.

Diæt har en central rolle i patienternes bestræbelser på at tabe sig. De er utilfredse med deres krop og er meget optaget af mad, diæt og vægt. De ønsker at blive slanke eller blot normalvægtige. De sætter tit strenge normer for, hvad de må spise, men kan ikke overholde det. Spisemønsteret er kaotisk, og overspisninger med kontroltab dominerer hverdagen. Fysisk inaktivitet følger for de flestes vedkommende med den tiltagende vægt og ledsagende stigmatisering.” (Sundhedsstyrrelsen. Spiseforstyrrelser. Anbefalinger for organisation og behandling. 2005)

 

Hvad dækker tvangsoverspisningen så over:

 

For nogle er det følelsen af ensomhed eller utilstrækkelighed der spises på. For andre kan det være følelser som er svære at “eje”, og som derfor forsøges at spises væk. Ofte er det flere følelser maden dækker over. Og jo længere tid du har lidt af tvangsoverspisning, jo flere følelser og behov kan der være stødt til. Ligesom depression eller depressive tendenser, angst og tendensen til at isolere sig kan være konsekvenser på lang sigt. Opsøg derfor altid professionel hjælp til at komme til bunds i de bagvedliggende følelsesmæssige årsager, så hurtigt som muligt.

Vejen ud vil være forskellig fra person til person.

 

Selv har jeg lidt af en spiseforstyrrelse i mere end 12 år før jeg kom helt fri. De første år var det bulimi. Herefter gled det over i overspisning og endte til sidst i tvangsoverspisning. Tre gange har jeg taget ca 30-35 kilo på og tabt dem igen. Og jeg har slet ikke tal på, alle de gange min vægt “bare” er gået op og ned med 5-10 kg. Fælles for dem alle er at det altid var forbundet med stor indre smerte. Der findes ikke en skræddersyet løsning, som passer til alle. Min vej ud af tvangsoverspisningen vil også være en anden end din.

Hvad jeg mener er fælles uanset hvad der ligger bag din tvangsoverspisning, er at du bliver i stand til at gøre så meget som muligt. Uanset hvor i processen mod friheden, du befinder dig. Opsøg altid professionel hjælp og vid at hver en indsats tæller!

Derfor:

 

  1. Bryd tavsheden. Tal med din læge eller en god veninde. Fortæl at du har det svært og har brug for hjælp. Vid at du absolut intet har at skamme dig over!
  2. Opsøg viden. Læs bøger og blogs om (tvangs)overspisning. Jo mere du kan spejle dig i andres historier og beskrivelser, jo mere vil du kunne se, at det ikke kun er dig der har det sådan. Det kan også hjælpe dig med at betragte spiseforstyrrelsen lidt udefra, så du på den måde kan forstå at det er den, der skaber mange af dine tanker og følelser, med dertilhørende adfærd.

 

Jeg ønsker dig alt det bedste på din vej ud af tvangsoverspisningen!

Kampen kan vindes!

 

Kærligst Diane

 

I 2014 udgav jeg Lad kroppen vise vejen. En selvhjælpsbog til dig med bulimi og overspisning. Bogen italesætter tabuerne og viser dig kropsterapeutiske redskaber som hjælp til bedring. Læs om bogen her

Læs også min førstehjælpsguide til overspisning  her

Lær at samarbejde med din krop. Tilmeld dig mit nyhedsbrev og kom gratis igang. Tilmeld dig her