I øjeblikket sidder jeg og finkæmmer internettet for billeder, der for mig symboliserer indre sundhed, indre fred, selvaccept og selvkærlighed. Billeder jeg skal bruge til mit kommende onlineforløb, blandt andet.
Til indre sundhed er det billeder af mad og slanke kroppe, til indre fred er det slanke kroppe i yogastillinger og budha lignende figurer. Meget fine billeder, men bare ikke lige dem jeg har lyst til at bruge i denne her sammenhæng.
Fordi for mig kan den indre ro findes andre steder end i yoga. Fordybelse og stilhed symboliseres på anden vis end i budhalignende figurer. Ligesom at hvile i sin krop ikke afgøres af om den er tyk eller tynd. Nødvendigvis.
Og det giver mig lyst til at dele lidt om min overvejelse om min brug af billeder. Noget der især optog mig da jeg skulle udgive min bog. Skulle der billeder med fra jeg var tyndest og tykkest? Overvejelsen landede på nej. For jeg ønskede ikke at skabe en “før og efter” agtig stemning omkring det.
For en spiseforstyrrelse, uanset hvordan den kommer til udtryk, handler om alt andet end mad og krop. Om alt andet end udseende. Den handler om at håndtere sine følelser på en anden måde end ved at bruge maden. Og det handler om at kunne være i sin krop. Acceptere den. Leve med den.
I arbejdet med mine klienter, lærer jeg dem vigtigheden af at leve indefra og ud. Som modsætning til det spiseforstyrrelsen lægger op til; udefra og ind.
Hvad tænker ham der om mig? Ser jeg ikke for tyk ud? Jeg er ikke ligeså pæn som hende der ovre! Jeg kan ikke starte til dans før jeg har tabt mig! Jeg må heller gøre det de andre gør, så jeg kan passe ind! Så jeg ikke skiller mig ud!
Alt sammen noget, der gør at du tager afstand fra din krop, at du ikke rigtig mærker den og derfor ikke lever i samråd med den. Du er ikke lydhør overfor din krop. Du er ikke ven med den.
Og hvor er du henne i det? Det er godt nok inde i dit hoved dialogen den foregår, så du er der jo. Men hvad med “hvad mærker jeg? hvad kan jeg lide? hvad har jeg lyst til?
Det er en by i Rusland, når mad, krop og mindreværd fylder det hele ik?
Jeg har lyst til at danse idag, så det gør jeg. Min mavefornemmelse fortæller mig at jeg skal gå den vej, så det gør jeg. Jeg ved jeg er god nok, også selvom jeg fik kvajet mig. Jeg værdsætter min krop. Jeg mærker min krop. Jeg ser måske ikke ud som pigerne i bladene, men jeg kan godt lide min krop alligevel. Hende jeg sidder ved siden er er måske tyndere end mig, og?
En helt anden måde at leve dit liv på ik? Indefra og ud. Her lytter du nemlig til din krop. Du er ven med den og kan navigere ud fra det, den fortæller dig. Du viser dig selv at du værdsætter dig selv. Du er solidt forankret i din kerne – i dig.
At leve indefra og ud, er altså at kunne mærke din krop og at leve i samråd med den. Det er at mærke hvad din krop fortæller dig. Det er at mærke og respektere hvis den fortæller dig at noget skal laves om. Det kan være alt fra stillingen du står i, til at stoppe dine tanker der flyver afsted og skaber indre uro, med dertil hørende impuls til at proppe dig med mad.
Når du har fat i dig selv, indefra og ud, behøver du heller ikke binde hele dit værd op i det ydre; i størrelsen på din krop, din frisure, dit tøj, og hvorvidt du fik sagt det rigtige da du ville osv.
Men for lige at vende tilbage til det med billederne; jeg er helt med på at det visuelle taler meget til os. Det gør det også til mig. Og jeg er med på, at vejer du alt, alt for meget pga. overspisning, og ønsker at tabe dig, så kan billeder være motiverende. Been there and I get that.
Men når det handler om andet end slankekure og derimod krop og sind i balance, så er kroppen (det ydre) kun en del af målestokken. Og uanset hvor du er i din proces med at finde dig til rette i din krop, så er vejen at kunne leve i den og med den, at forholde dig til den indefra og ud! Uanset størrelse og form.
Og det er derfor jeg leder med lys og lygte, efter billeder som kan symbolisere selvkærlighed og det at hvile i sig selv, på anden vis end f.eks. slanke kroppe.
For er du usikker på dig selv og utilfreds med din krop, så ryger du automatisk over i at tolke at du skal se ud som hende på billedet, før du kan være glad og finde den indre ro, som du søger.
Og vupti, så er du ovre i billedet og altså væk fra dig selv igen. Du forholder dig til dig selv udefra og ind. Giver det mening? Det håber jeg!
Det med størrelsen på din krop, vil iøvrigt også nemmere kunne falde på plads, når først du er i din krop. For så kan selvkærligheden, omsorgen og selvværdet vokse og smitte af på hele din måde at behandle dig selv på. På din måde at spise på.
Mange har været nysgerrige på min kropslige rejse. På om det virkelig kan have været så slemt som jeg beskriver. De siger de slet ikke kan forestille sig at jeg har set anderledes ud.
Jeg har derfor besluttet at gå i gemmerne og dele et billede, fra den svære tid i mit liv. Fra dengang min krop var størst, fra der hvor jeg græd mig i søvn, fra der hvor mine øjne var slukkede og jeg langt fra levede mit liv fra kernen i mig.
Billedet vil jeg dele med dig der følger med på mit nyhedsbrev.
Og indtil jeg har fundet det frem, kan du finde inspiration til at leve dit liv indefra og ud. Det finder du, i den gratis miniguide du automatisk modtager som abbonent på mit nyhedsbrev.
Værd dig selv,
Kærligst Diane
Ps.
Skriv dig op til mit nyhedsbrev og få mit gratis minikursus som hjælper dig igang med at kunne bruge din krop til at løsrive dig fra spiseforstyrrelsen. Tilmeld dig lige her: