For nylig holdte jeg et foredrag i LMS (landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade). Med udgangspunkt i min bog “Lad kroppen vise vejen”, fortalte jeg hvorfor det er så vigtigt at kunne være i kroppen uden at selvhadet og væmmelsen vælter dig.

Foredraget var mit første, så min krop fortalte mig en hulens masse ting  i minutterne op til at jeg skulle på; sommerfuglene baskede vildt rundt, ikke bare i min mave, men helt ud i mine arme og mine ben. Jeg mærkede dem ved en kildende og luftig fornemmelse i min krop. En luftig fornemmelse, ja, men alligevel langt fra den, som jeg fik i min krop dengang jeg led af angst.

Der var en stor forskel. For den luftige fornemmelse dengang, var mere en død fornemmelse, som i stendød. Der skete absolut ingenting i min krop – jeg kunne ihvertfald ikke mærke det, fordi jeg havde “forladt” den. Uvirkelighedsfølelsen i  min krop, forstærkede igen min angst, og så kørte den ellers derudaf.

Nej den luftige følelse jeg mærkede op til foredraget, var fuld af liv og bevægelse.  Så selv om den mindede om fornemmelsen jeg fik i min krop tidligere hen, så var den langt fra den samme. Og hold op hvor er jeg lykkelig for at jeg kender forskel! At jeg nu kan se nuancerne i det min krop fortæller mig.

For det har været hele udgangspunktet for at kunne håndtere mine følelser, forstå dem og give udtryk for dem. Det har været udgangspunktet for at ændre min adfærd og slippe helt fri af mit forstyrrede forhold til mad og mit forkvaklede selvbillede. Men det har også været udgangspunktet for at følge min intuition og min indre vejleder.

Under foredraget uddybede jeg kroppens rolle når man ønsker at slippe fri af sin spiseforstyrrelse. Jeg forklarede, ligesom jeg gør det i min bog, hvordan man kan lære at skelne mellem sig selv og sin spiseforstyrrelse. Det er naturligvis en proces og ikke noget der er lært blot ved at læse “Lad kroppen vise vejen”. Nej, der skal handling bag. Du er nød til at gøre.

 

Lytter du?

For kroppen husker – den gemmer på alle de oplevelser du har haft på din vej, gode som dårlige, blide som voldsomme. Og når du gør noget med din krop, giver du den også mulighed for at omforme, forløse og give slip, på de hændelser og minder der ikke længere tjener dig, og som måske ligefrem holder dig fast.

Jeg vil slutte med et citat min bog:

” Din krop er meget andet og meget mere end et ydre objekt med den funktion at tage dig fra a til b, at blive kigget på, forherliget for sin skønhed eller kritiseret for mangel på samme. Din krop er din adgang til at udvikle dig, bevæge dig og til at opleve store sansemæssige højder. Til at mærke en velmenende berøring og føle kærlighed helt ind i hjertekulen.”

Din krop taler til dig – lyt efter, og du vil finde vejen!

 Kærligst Diane