Kisser Paludan fortæller i dette inspirerende interview om vigtigheden af at rumme alle sider af os selv. Og hvordan selvværd, ifølge hende, ligger til grund for måden vi tænker og føler omkring os selv, måden vi behandler os selv men også måden vi møder verden på.

 

vi burde jo lære vores børn at du kan ikke stole på dine tanker

 

Hvad jeg blev både glad og også overrasket over, var at høre hvor meget det også handler om at blive bevidst om hvilke tanker der får opmærksomheden indeni, når det kommer til selvværd. For tankerne skaber vores følelser og efterfølgende adfærd, hvis ikke vi kan se dem for hvad de er…. nemlig tanker. Ikke virkelighed.

Kisser fortæller at for at kunne betragte tankerne og ikke lade dig styre af dem, har du brug for en form for nærværstræning. For uden nærvær er det svært at observere tanker og følelser udefra. Og med nærværet kan du, som hun så fint kalder det, “tjekke ind i dig selv” og blive opmærksom på hvordan du har det, hvad du har brug for osv.

 

Lyt med og hør Kisser Paludan fortælle mere om:

 

  • Selvværd
  • Hvornår og hvordan selvværdet dannes
  • Forskellen på selvværd og selvsikkerhed
  • Hvad betydning et lavt selvværd har for vores adfærd
  • Hvordan man kan have høj selvsikkerhed men alligevel lavt selvværd
  • Hvordan vores selvværd har betydning for måden vi behandler os selv, i alle henseender

 

Det mest opløftende budskab jeg nok tager med fra interviewet er at høre Kisser fortælle, det altid er muligt at skabe et højt selvværd.  Det kræver mod og arbejde. Men muligt det er det.

 

Lyt til interviewet med Kisser Paludan lige her:

 

 

Sæt dig godt til rette og tryk på play. Det kan være en god ide at finde papir og blyant frem også.

 

Kisser Paludans bog “Elsk den du er” har min varmeste anbefaling. Den er overskuelig og struktureret. Som du kan høre i interviewet er der stor forskel på at få en indsigt og så opnå udvikling. Det er ikke nok at vide noget. Denne viden skal omsættes til handling. Og præcis dét får du mulighed for med denne bog. At handle. Du får vist konkrete øvelser og opgaver, som når du laver dem, hjælper dig til et højere selvværd.

Læs meget mere om Kisser Paludan, hendes bog og selvværdskurser lige her

 

Jeg vil elske at høre hvad du tager med dig fra interviewet. Fik du en aha-oplevelse, noget at arbejde videre med eller blev du måske bekræftet i noget af det, du allerede gør af gode ting for dig selv? Du kan fortælle mig det lige her ↓