Kender du dem her?

Fejlfinderbrillerne.

 

 

Fejlfinderbrillerne er dem der får dig til at fokusere på lige præcis den del af din krop du er mindst tilfreds med, fremfor resten du måske bedre kan lide. Det er dem der lynhurtigt får dig til at afvise eller tale et kompliment i stykker. Det er også dem der får dig til at sammenligne dig med andre omkring dig og som bilder dig ind at hvis bare du så sådan og sådan ud, ville du være mere tilfreds og glad.

 

Det er dem der skaber sådan en slags lunken eller mellemfornøjet tilstand når det kommer til kroppen og som kan fjerne en hel del af nydelsen fra livets glædesfyldte øjeblikke. Dem der får dig til at “glemme” at forkæle og pleje din krop, danse bare fordi det føles rart eller tage lige præcis det tøj på du allerhelst vil, fordi tanken “kan jeg nu det”, bremser dig. Det er også dem der giver dårlig samvittighed hvis du slipper tøjlerne eller spiser en ekstra omgang dessert. Og det er dem der får dig til at tænke “når det her er anderledes, kan jeg ..”

 

Lyder det bekendt?Er du som de fleste af os kvinder, gør det garanteret. Og mit bud er at du også har fejlfinderbrillerne på fra tid til anden eller måske ligefrem ofte. Og det er synd! For din krop fortjener at blive set på med kærlige øjne og mødt med accept og beundring. Dine kærlige øjne og din beundring.

 

Uanset hvad der gør at du er utilfreds med din krop eller at du ikke føler dig helt hjemme i den, er der en ting der er helt essentiel når du vil ændre det. Og det er at du finder en måde at værdsætte din krop på som den er nu og ikke først ude i en fjern fremtid. Det skal lære at samarbejde med din krop som den er nu og at drage omsorg for din krop, som den er nu. Med andre ord, for at få det bedre eller godt med din krop skal måden du tænker, taler og kigger på din krop på, udspringe af kærlighed og accept og ikke det modsatte. 

 

Det er heldigvis nemmere at lære end du måske tror. Med en kontinuerlig indsats og når du går til det fra flere vinkler, vil måden du mærker, tænker og føler om din krop ændre sig. Jeg har mærket det på egen krop og sind og som personlig træner og Integreret Kropsterapeut har jeg taget mange kvinder gennem samme proces.

Og mange af de guldkorn, erfaringer, øvelser, tips og tricks har jeg samlet i et 28 dages onlinekursus som gør det overkommeligt at få sat den nødvendige handling på. For let’s face it, uden handling forbliver det et ønske og en drøm.

 

 

 

Det er mit ønske for dig at du efter disse 28 dage, bøjer dig i støvet for, hvor fantastisk din krop er. For din krop er så meget andet og mere end udseende, størrelse og form. Og for at du for alvor kan finde dig til rette i den og lægge fejlfinderbrillerne på hylden, har du brug for et holdningsskifte og en ny måde at tænke på når det kommer til din krop. Det er helt afgørende for at du kan finde dig til rette i den. Uanset størrelse og form og uanset om der er noget du ønsker at ændre ved den eller ej. Alt det ydre falder iøvrigt nemmere på plads, når det udspringer af accept og kærlighed! Trust me!

 

 

Længtes du efter:

Et kærligere syn på din krop?

Større accept af din krop som den er?

At føle dig mere tilpas og hjemme i din krop nu og ikke først når..?

Er det tid til at:

Behandle din krop bedre i tanke, tale og handling?

Skrue ned for selvkritikken og op for blidheden og selvaccepten?

Vil du have:

En bedre kontakt til din krop?

Et bedre og mere kærligt kropsbillede?

Et nyt syn på sundhed, træning og udseende?

 

Så er ” Mere kærlighed til kroppen på 28 dage ” dit svar!

Onlineforløbet hvor du bl.a. får:

 

(Betaling kan deles i 2 rater med en måneds mellemrum)

 

 

Diane viser en ny vej til at møde sig selv og sin krop

Rebecca

 

 

 

Få svar på dine spørgsmål

 

 

Hvem er forløbet til

Forløbet er til dig som kvinde, ung som ældre, der ønsker at forbedre forholdet til din krop til det bedre. Måske du har det fint i din krop, men alligevel tænker at det må være muligt at tankerne om den, fylder mindre. Alt det du lærer er universelt når det kommer til din krop. Det er ikke en ny fix ide eller plan, der ændrer din krop i det ydre. Det er istedet konkrete anvisninger som tager dig dybere end overfladen og flytter fokus fra at tænke på kroppen som noget der skal “tjene” dig til hvordan du “tjener” din krop. Det er til dig der ønsker konkret viden og guidance til at have det bedre med din krop som den er lige nu. Husk fra kærligheden blomstrer alt nemmere – også ønsket om f.eks. at spise sundere eller komme i form. 

Forløbet er også til dig der gerne vil være bedre til at passe på din krop. Til dig der fornemmer du er lidt for meget i hovedet og alt for lidt i kroppen. Og til dig der vil lære at tænke anderledes om kost, motion og udseende end den måde vi normalt præsenteres for.

Alt sammen er det pakket ind i korte videoer, lydfiler og arbejdsark. Nemt at gå til og muligt at afsætte tiden til, i en måske ellers travl hverdag.

 
Hvem er forløbet så ikke til

Forløbet er ikke til dig der forventer at få en konkret diæt, træningsplan eller input til vægttab. Det er heller ikke til dig der tror at det er “nok” at købe forløbet uden at følge den nøje sammensatte rækkefølge og plan jeg har sat op til dig.

 

Hvordan foregår det helt konkret

Når du tilmelder dig forløbet får du din egen kode til det private onlineforum hvor du finder alt materialet. Hver morgen i 28 dage får du en email der kort fortæller dig om dagens opgave og som minder dig om at logge ind i onlineforummet for at arbejde med den. Du får adgang til opgaverne én dag ad gangen. Efter de 28 dage er det hele dit til evigt eje.

Med det samme du tilmelder dig får du din invitation til den private og hemmelige 2 måneders “pop up” facebookgruppe. Det er valgfrit om du vil være med her. Det kan dog anbefales! For her kan du dele indsigter og sejre. Du kan stille spørgsmål og lade dig inspirere af de andre kvinder der ligesom dig, har valgt at tage denne 28 dages rejse hjem i kroppen. Det er også her jeg vil lave 2 gruppecoachings. En form for spørge og inspirationstime, hvor jeg besvarer spørgsmål og kommer med input til der hvor du og de andre måtte være i processen. De finder sted d.5.3 og 15.4 kl.19.30. Er du ellers inde i facebookgruppen Diane, tænker du måske? Ikke på fastlagte tidspunkter foruden de to nævnte datoer. Men jeg kan nok ikke lade være med at hoppe ind og heppe, give kærlige skub i ryggen og drysse yderligere guldkorn ud over jer.

 
Skal jeg købe noget specieludstyr

Nej. Det kræver intet fancy udstyr at deltage. Det eneste jeg anbefaler dig at købe er en notesbog, som du kan besvare opgaver og skrive tanker ned i. De ting jeg ellers nævner i forløbet er alt sammen noget du med garanti har derhjemme. Papir, klisterbånd, sukker, madolie, bodylotion, musik. Det der er allermest brug for er din villighed til at lave de øvelser jeg viser dig og at du giver dig selv den gave det er, at hellige dig selv og din krop den kærlige opmærksomhed jeg guider dig til. Hver dag.

 
Hvor lang tid skal jeg bruge dagligt

Nogle dage tager øvelsen lidt længere tid end andre. Men tanken bag hele forløbet er at præsentere dig for tiltag der er omsættelige og realistiske at indarbejde i hverdagen. Fordi jeg ved hvor vigtigt det er at gøre noget istedet for at lade det blive ved planlægning og drømmen. For hver en lille handling du udfører, sker der en gradvis omkodning af alt det du netop ønsker at slippe når det kommer til kroppen. Derfor tager dagens opgave ikke mere end mellem 5 -15 minutter. Så uanset hvor du befinder dig i livets faser med dertilhørende tempo og døgnrytme, er det muligt at få det passet ind.

 
Hvad hvis jeg ikke følger med hver dag

Alt materialet er dit til evigt eje. Så du kan lave det som det passer dig. Faktisk håber jeg at du gennemgår forløbet flere gange, for jo mere du fordyber dig og gentager det, jo dybere bundfælder det sig. I første omgang håber jeg selvfølgelig at du er med hver dag, for jo hurtigere og jo mere kontinuerligt du tuner ind på din krop som jeg lærer dig, jo hurtigere vil du få vendt dit syn på din krop til accept, tilfredshed og kærlig omsorg. Men vi ved også godt begge to, at gode intentioner kan glide ud i sandet. Og især når det er gamle vanemønstre og tankemønstre der skal ændres. Det er bl.a. derfor du får en email hver morgen, så du bliver mindet om at sætte handling på. Desuden er de to livemøder i den hemmelige facebookgruppe en ekstra støtte og motivation til at gennemføre forløbet.