Mærker du en indre uro?

Kender du fornemmelsen af at der er noget du overhører? Som om en indre stemme prøver at fortælle dig noget, vise dig noget. En længsel som vokser sig større og større? Det er ikke engang sikkert du ved hvad det præcis er, denne hvisken prøver at fortælle dig,men du kan mærke den. For den sidder i din krop, som en indre, irreterrende uro. I et forsøg på at ignorere den og få den til at gå væk, prøver du måske at lave lidt ydre støj. Det kan være du spiser, ja måske ligefrem propper dig med mad. Måske du forstørrer ubetydelige “dramaer” eller vælger kampe som slet ikke er dine. Alt sammen i et kortvarigt forsøg på at undgå at handle, undgå at blive stille og lytte efter. Undgå at mærke indad og mærke efter.

 Kan du høre en stille hvisken?

Alt nyt er i sagens natur, noget du ikke kender. Endnu. Du ved ikke hvordan det vil være at have denne nye ting eller være i denne nye tilstand, som dit indre hvisker til dig at du skal åbne dig for. Og denne faktor i sig selv  gør, at forandringen – uanset om det er til noget bedre eller ej, skaber et øjebliks utryghed. Som jeg skriver i min bog,så er det en slags limboland, hvor en tilvænning skal ske. En periode hvor en del af dig skal erfare, at forandringen i sig selv er ganske ufarlig. Så når du overhører og overdøver den stille hvisken indeni, kan det altså være en måde at beskytte dig selv, mod at mærke den utryghed som følger med enhver forandring. Men selvom du ignorer det og ikke vil kigge på det, så forsvinder det som bekendt ikke. Istedet skrues der op for volumen, til du på et tidspunkt  ikke længere kan lade som om det ikke er der. Så det der startede som en indre uro, bliver måske til hovedpine, angst, smerter i nakken, spiseanfald eller noget helt femte. Det er noget der er værd at være opmærksom på, hvis du ønsker at slippe fri af  dårlige vaner og destruktive mønstre. Ønsket om ikke at mærke utrygheden ved det nye, that is. Det kan nemlig være  en stor medvirkende årsag til, at du aldrig helt finder balancen i dit forhold til mad. Men det er også sådan at stress og andre “moderne” tilstande opstår, fordi vi i bund og grund ikke lytter efter vores egen indre vejleder, vores mavefornemmelse  om du vil; Vi siger ja når vi mener nej og vi lader hovedet bestemme hvor meget vi bør kunne klare osv. Ofte oplever jeg mine klienter føle sig utrolig lettede, når de hører det. At der ikke som sådan er noget “galt”  med dem, men at de egentlig bare ikke tør mærke efter, fordi det jo forpligter, når først man har erkendt og fået øje på sjælens hvisken.

Lad uroen passere gennem din krop

Den indre uro mærker jeg altid når noget nyt står for døren, som i øjeblikket hvor min bog er ved at bliver oversat til engelsk. MAJOR THING, som uden tvivl sender bølgesus igennem min krop. Bølger af begejstring, forventning, glæde, bekymring, angst og tvivl. Jeg mærker uroen, hilser den velkommen og lader den stilne af i sit eget tempo. Uden at løbe fra den eller forsøge at skubbe den væk. Men sådan har det ikke altid været;  tidligere da jeg ikke havde redskaberne til at træde ud af de negative tanker og smertelige følelser uroen afstedkom, var jeg hele tiden ude af mig selv; mad, ikke mad, mad, ikke mad, mad, ikke mad. Og alt hvad jeg havde brug for, var at stoppe op, blive stille og invitere tilliden indenfor. Så mærker du en indre uro lige nu, fornemmer du en forandring er på trapperne og har du brug for at komme hjem i dig selv igen, så prøv følgende; Afsæt 5 minutter hvor du kan være uforstyrret. Sæt dig godt til rette og luk dine øjne. Mærk hele din understøttelsesflade; kontakten mellem din krop og stolen/puden du sidder på. Flyt nu din opmærksomhed til dit åndedræt, registrér hvordan det bevæger sig ind og ud af din krop. Mærk hvordan underlaget støtter og bærer din krop, som du sidder der og tillad dig selv at lade dig bære for en stund. Slut af med at tage 3 dybe indåndinger hvor du på udåndingerne lader din krop synke dybere ned i underlaget. Åbn dine øjne, mærk igen din understøttelsesflade og læg   så mærke til, om ikke der er kommet lidt mere ro indeni. Kærligst Diane Ps. tænk sig en pakke te kan indholde så meget visdom:-)